Da Amsterdam-traktaten i 1997 blev underskrevet
deltog 50.000 mennesker fra hele Europa i modtopmøde og demonstrationer
i Amsterdams gader. De tilrejsende demonstrerede imod EU-toppen,
for et andet Europa uden arbejdsløshed, social udstødelse
og racisme.
Siden da har Euro-march netværket organiseret
modtopmøde hver gang EU-toppen mødes. Ved EU-topmødet
i Køln samlede Euro-marcherne 30.000, og da EU holdt ekstra-ordinært
topmøde i Lissabon i marts 2000 gik 50.000 på gaden i en demonstration
arrangeret af Euro-marcherne og den portugisiske fagbevægelse.
Den næste store internationale demonstration
vil finde sted i Nice i Sydfrankrig i december 2000. Følg med på
denne hjemmeside for oplysninger om fællestransport til Frankrig.
|